DET DER VENTER
Podcasten der gør marketingbranchen lidt mindre forvirrende
Vi taler om praktik, jobtitler, studievalg og livet efter studiet, så du kan træffe klogere valg og føle dig mere klar på det, der venter.
OM PODCASTEN
Podcastens formål er at skabe en bro mellem teori og praksis for studerende på marketingrelaterede uddannelser. Den skal gøre det lettere for lytterne at forstå, hvordan deres faglige viden kan anvendes i arbejdslivet, og samtidig inspirere dem til at træffe mere kvalificerede valg om deres studieretning, valgfag og praktikforløb.
SENESTE EPISODER
Episode 1
Hvad skal man vælge?
Om studievalg, praktik og de mange retninger, man kan gå inden for marketing.
Episode 2
Influencer Marketing
Om ïnfluencer marketing, udvælgelse, prissætning og performance evaluering.
Værterne forklare
"Podcasten skal hjælpe studerende med at afklare, hvilke fagområder de finder mest interessante, og hvilken retning de ønsker at vælge i forhold til valgfag, praktik og fremtidigt arbejde. Samtidig giver den et realistisk indblik i branchens forskellige muligheder gennem personlige erfaringer og refleksioner fra fagpersoner."
BAGGRUNDEN
For mange studerende, der står over for at skulle i praktik, kan det føles som en jungle at finde sin vej. Det kan være svært at vide, hvad man gerne vil arbejde med, og hvordan studiets teori hænger sammen med de opgaver og krav, man møder i praksis. Denne podcast er derfor udviklet for at give de studerende en hjælpende hånd i deres søgen efter retning i branchen.
Gennem samtaler med fagpersoner fra forskellige grene af marketing kobler podcasten studiets teoretiske læringsmål sammen med virkelighedens arbejdsopgaver og erfaringer. På den måde får lytterne et mere nuanceret billede af, hvordan forskellige fagområder ser ud i praksis, og hvilke muligheder der findes efter studiet.